Individuelle samtaler
Terapi er et samtaleforløb, hvor vi arbejder med dine individuelle problematikker, behov og mønstre. Igennem samtalen vil du opleve at få en større forståelse og viden om dig selv, hvordan du indgår i relationer, hvordan du tackler forskellige livssituationer og hvilke valg du træffer.
Ved at blive mere bevidst om dig selv, vil det give en større frihed til og mulighed for at handle anderledes.
Det er dig der er hovedpersonen og terapien foregår i dit tempo og strækker sig over en kortere eller længere periode.
Terapi kan være noget for dig hvis du:
- Ønsker en større viden om psykiske tilstande i dig selv og større sammenhænge mellem det du føler og tænker og det gør.
- Ikke føler at du slår til
- Er i livskrise eller har svært ved at håndtere livet
- Føler dig stresset
- Er i sorg
- Oplever tristhed og depression
I samtalerne vil du få mulighed for at etablere nye måder at tænke dig selv og dit liv, som langsomt kan overskrive gamle måder at tænke, føle og agere på.
I samtalerne vil du finde måder at reducere det forhøjede arousal- og stressniveau. Der vil som oftest i samtalerne indgå forskellige afslapnings-, åndedræts og mindfulness øvelser.
Mange klienter oplever desuden et behov for at forstå deres symptomer, og derfor vil der ofte indgå psykoedukation, altså en forklaring om hvorfor kroppen eller psyken reagerer som den gør.